Vejby Strand Grundejerforening
  • Hjem
  • Historie
  • Medlemsinfo
  • Foreningen
    • Generalforsamling
    • Bestyrelsen
    • Vedtægter
    • Dækningsområde
    • Regnskab
    • Kontingent
    • Privatlivspolitik
  • Praktisk info
    • Offentlig transport
    • Baderåd
    • Græsslåning
    • Bjørneklo
    • Haveaffald
    • Genbrugsstation
    • Hegn >
      • Beskæring af Hegn
      • Hårde hegn - regler
      • Uddrag af hegnsloven
    • Til ejendomsmæglere
  • Kontakt

Uddrag af hegnsloven

På baggrund af flere henvendelser vedrørende hegn, bringer bestyrelsen hermed uddrag af hegnsloven. Vi bringer de mest relevante paragraffer – for så vidt angår boligområder. Hegnsloven i sin helhed kan ses på bibliotekerne eller på internettet, f.eks. på adressen: www.familieadvokaten.dk / Love / Hegnsloven.

 

Hegnslovens gyldighedsområde

Hegnsloven gælder for fælles hegn (plantet i skel) såvel som for egne hegn (helt plantet på eget område). Ved et hegn forstås normalt en række af 5 eller flere planter af samme eller lignende art, som står eller er planlagt at stå på række i en afstand af op til 1,75 m fra skellinien.

 

Hegnsyn

I nedenstående paragraffer er Hegnssynet flere gange omtalt.

Hegnssynet består af 3 personer, som beskikkes af kommunalbestyrelsen for perioder, der er sammenfaldende med valgperioderne.

Begærer man et hegnssyn for at få løst en uoverensstemmelse med naboen vedrørende hegn koster det ca. 1200 kr. Dette honorar betales normalt af den part, der får uret eller taber sagen. Det er ærgerlige penge at komme af med.

Resultatet af hegnssynet – kendelsen - bliver altid noget, der har baggrund i nedenstående lovparagraffer. Det bedste og billigste hegnssyn er altid at læse hegnsloven og tage en fornuftig snak med naboen over hækken.

 

Kapitel I – Almindelige bestemmelser

§1

Denne lov omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her egn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel.

§2

Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg, der svarer til afstanden fra hegnet til skellinien.

§4

Til levende hegn må ikke anvendes træer eller buske, som er giftige eller kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme. …

§5

De i §2 samt i kap.II, III og IV fastsatte bestemmelser kommer ikke til anvendelse i tilfælde, hvor særligt retsgrundlag foreligger for en anden ordning.

§6

Såfremt der i bygningslovgivningen eller i en i henhold hertil udfærdiget vedtægt eller reglement eller i en for kommunen udstedt politivedtægt eller byplan findes særlige forskrifter om hegn om de i kommunen beliggende ejendomme, må disse forskrifter efterkommes.

 

 Kapitel II – Rejsning af nyt hegn

§7

Enhver grundejer er med de i §8, stk.2 og §11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynetsafgørelse foreligger.

Stk.2: En grundejer, der ønsker at hegne på egen grund, må selv afholde udgiften herved.

§9

Fælleshegn skal rejses således, at skellinien falder midt i hegnet

§10

Stk. 6: Fælleshegnenes dimensioner fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke særlige forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 m og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. …

§11

Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for særligt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyn til bestemmelserne i §10, stk.3 og §6. Grundejeren kan ikke over for det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning. …

 

Kapitel III – Ombytning, ændring og sløjfning af hegn

§12

Ønskes et fælleshegn ombyttet eller ændret til hegn af anden beskaffenhed, og kan overenskomst herom ikke opnås, afgør hegnsynet om dette ønske bør imødekommes. …

Stk.5: Hvor der lovligt bygges helt ud til skellinien, kan hegnet sløjfes uden hegnsynets medvirken.

§13

Egne hegn kan hegnets ejer til enhver tid ombytte, ændre eller sløjfe under iagttagelse af bestemmelserne i kap.1 og 2. Dog må arbejdet, såfremt andet hegn ikke findes mellem de pågældende ejendomme, tidligst påbegyndes 1 måned efter, at naboen har modtaget meddelelse om, at hegnet agtes ombyttet, ændret eller sløjfet.

Stk.2: Egne hegn, der påfører naboen større ulemper, end hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i §2, jf. kap.II, finder rimeligt, kan naboen kræve ombyttet eller ændret. Hegnets ejer er dog i så fald berettiget til at sløjfe sit hegn og kræve fælleshegn rejst i overensstemmelse med reglerne i kap.II. …

§15

Den, der ønsker et fælleshegn ombyttet, ændret eller sløjfet må bortset fra de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde, selv afholde udgiften herved. …

 

Kapitel IV – Hegnenes vedligeholdelse

§18

Hegnene må ikke beskadiges og skal stedse holdes i forsvarlig stand, således at de kan opfylde deres formål. …

Stk.3: Ved boligbebyggelse kan levende fælleshegn kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 2 m eller til en af hegnsynet i henhold til §10, stk.6 for et sådant hegn fastsat højde. …

Stk.5: Levende hegn mod gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer er berettiget til at færdes, skal holdes studsede, således at bevoksningen ikke er til ulempe for færdselen eller hindrer udsynet for vejfarende. …

§19

Den til hegnet stødende jord må ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved beskadiges.

Stk.2: Grene, som vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette derved udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe i skellinien.

Stlk.3: Grene, der på grund af alder, råd el. lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren at fjerne. …

§20

Udgifterne eller arbejdet ved fælleshegnenes vedligeholdelse deles lige mellem parterne. …

Stk.3: Egne hegn må grundejeren selv vedligeholde, medmindre hegnsynet finder, at hegnet også er til væsentlig nytte for naboen. I så fald kan det, når hegnet har stået i mindst 3 år og er i god stand pålægges denne at overtage indtil halvdelen af vedligeholdelsesbyrden. …

 

 

Seneste revision: 12.4.2004 / TKr